Ja, hvis man kigger på spilåret på Playstation 3, Xbox 360 og Wii, så må man sige, at Playstation 3 ser ud til at have de bedste spil i år 2008. Snart kommer der Dual Shock 2 med rumble, og i 2. kvartal skulle Metal Gear Solid 4 være klar til at blive udgivet.
Men det er jo ikke kun det. Playstation 3 ejere kan også glæde sig til at spil som Killzone 2, Haze, LittleBigPlanet, nyt Final Fantasy og mange andre fede spil. Med alle disse store spil, så tror jeg sgu godt, at Sony kan være meget, meget glade.
Vi må jo heller ikke glemme Home - et slags virtuelt liv. Det bliver sammenlignet med Second Life, dog har jeg aldrig prøvet det. Men det går ud på, at man kan lave sin helt egen mand, og så kan man få nye møbler til sit hus, og sådan noget. Dette er ikke noget der skal købes i butikkerne, det skal hentes over internettet.
Så hvis Sony får gjort det hele godt nok, og de ikke lander i nogen som helst problemer, så tror jeg, at dette år kan blive rigtig godt for dem. De har virkelig også nogen chancer for nu, at få solgt nogen maskiner, jeg tror der er mange, der er interesseret i deres eksklusive spil. Jeg er ihvertfald blevet det, men regner dog ikke med at købe en PS3. Så skulle det ihvertfald være om nogen år, hvor maskinen er på vej ud af markedet, og hvor den er blevet billigere. Men nu er der jo også kommet nogen ret gode tilbud; jeg har hørt om en pakke, hvor man kunne få en Playstation 3 + 2 1. partsspil til ret billige penge.
Så gad vide, om Sony er klar til at tage kampen op mod Nintendo og Microsoft? Men ihvertfald, godt gået, Sony!
onsdag, januar 30, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar